Viva la Frida

Viva la Frida
- et portræt af Frida Kahlo

Forestillingen ser tilbage på Frida Kahlos liv. Vi befinder os
til hendes begravelse, hvor lillesøsteren Cristina reflekterer
over et liv i Fridas altdominerende skygge. Her er sorgen
over tabet af søsteren stor, men samtidig også en befrielse.
For efter at have levet et liv bag den feterede og opmærksomhedssøgende
søster, står Cristina nu på egne ben.
Forestillingen vil forsøge at skabe et anderledes og virkelighedsnært
blik på Frida Kahlos liv og samtidig undersøge,
hvorfor den mexicanske kunstner stadig inspirerer og fascinerer
verden, 65 år efter sin død. Gennem musik, tekst og
dans vil forestillingen udtrykke Frida Kahlos indre smerte og
passion, som danner basis for hendes kunstneriske udtryk.
Amira Jasmina Jensen har forfattet manuskriptet ud fra
Frida Kahlos egen dagbog samt en to måneders researchrejse
til Mexico City.

Medvirkende: Amira Jensen
Instruktion: Signe Hørmann Sørensen & Amira Jensen